Ledige stillinger

Frisk salgskonsulent til salg af IT-løsninger

I stillingen som salgskonsulent får du muligheden for at være en del af et dynamisk salgsteam og en organisation i fremgang. Her skal du sikre den fortsatte vækst igennem aktivt salg til mindre og mellemstore virksomheder i hele Danmark.

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Salg og tilbudsgivning til mindre og mellemstore virksomheder.
  • Opsøge og afholde kundemøder.
  • En central rolle i at udvikle vores salgskultur

Som person forventer vi desuden at du er:

  • Positiv, smilende og præsentabel
  • Udadvendt, samarbejdsorienteret og med et stort "drive"
  • Handlekraftig og resultatorienteret med vindermentalitet
  • Kommunikativ stærk i tale og på skrift

Jobbet

Der følges en struktureret salgsproces, som typisk går gennem alle faser af det personlige og relationsopbyggende salg - fra bearbejdning af kundeemner, mødebookning og lukning af salg. I salgets forskellige faser kan du trække på relevante ressourcer i organisationen.

Vi forventer, at du har et par års erfaring med opsøgende salg, gerne i IT-branchen, og kan dokumentere gode resultater. Du vil indgå i et team, hvor vi har det sjovt, og hvor det er vigtigt at tage et selvstændigt ansvar samt skabe resultater.

Du tilbydes:

En stilling i en professionel og fremtidsorienteret virksomhed med en høj beslutningshastighed og en uformel omgangstone. Vi sætter stor pris på engagement og initiativ. Vi lægger vægt på sparring, og du kan forvente at få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer både fagligt, personligt og ansvarsmæssigt. Vi tilbyder ligeledes pension, sundhedsordning, telefon, pc og kørselsgodtgørelse.

Plass Data udvikler software til ejendomsmæglere, erhvervsmæglere, advokater, pengeinstitutter og til politistyrker rundt om i verden. Endvidere udvikler virksomheden individuelle softwareløsninger, til virksomheder i ind- og udland. Se mere på www.plass.dk.

Ansøgning

Ansøgningen inkl. foto sendes til nedenstående sammen med CV samt evt. video og relevante papirer og behandles naturligvis med største fortrolighed.

CCO, Luise Simonsen Raine, kan kontaktes på tlf. 45 20 80 51 04, såfremt der måtte være spørgsmål til stillingen. Elektronisk ansøgning sendes til: hr@plass.dk.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Ansættelse hurtigst muligt.

Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende.